Product Coordinator, Footwear - Maternity Cover

Location: 

Paarup, DK, 7442

Har du sans for detaljer, struktur og koordinering? Så er du måske den produktkoordinator, vi søger til et barselsvikariat i Footwear-afdelingen hos MASCOT. 

 

Du får en vigtig rolle i den daglige koordinering og administration omkring vores footwear-sortiment. Du bliver en del af en afdeling med en bred kontaktflade og kommer til at samarbejde med både kolleger i Danmark og internationalt. Dine opgaver spænder fra certificeringer og vareoprettelser til samples, systemvedligeholdelse og koordinering med en række interne afdelinger. 

 

Barselsvikariatet forventes at slutte omkring januar 2027, men for den rette kandidat kan vikariatet give andre muligheder hos MASCOT. 

 

Hos os får du: 

 

En alsidig rolle, hvor struktur, koordinering og produktdata går hånd i hånd. Du får berøring med mange dele af processen omkring vores footwear-produkter og bliver et vigtigt bindeled mellem Footwear og blandt andet Quality Control, Masterdata, Marketing, Logistik og IT. 

 

Hverdagen byder på både faste processer og løbende opgaver, og derfor er det vigtigt, at du kan bevare overblikket, følge op og sikre, at opgaver bliver ført helt til dørs. 

 

Dine arbejdsopgaver: 

 

Certificeringer 

 

I tæt samarbejde med vores Quality Control-team i Kina bliver du medansvarlig for at koordinere certificeringer på vores footwear-modeller og sikre, at den nødvendige dokumentation er korrekt og tilgængelig de rette steder. 

 

Du kommer blandt andet til at: 

 

  • Gennemgå modtagne certificeringer samt koordinere eventuel feedback og godkendelse. 

  • Sikre underskrift og godkendelse af relevant dokumentation. 

  • Sikre, at dokumentation bliver placeret korrekt i SAP og øvrige interne systemer og mapper. 

  • Koordinere med IT omkring tilgængeliggørelse af relevant dokumentation på vores hjemmeside. 

 

Vareoprettelser 

 

Du bliver ansvarlig for oprettelse af produkter i PDM og for at koordinere den nødvendige information med øvrige interne afdelinger. 

 

Dine opgaver omfatter blandt andet: 

 

  • Oprettelse og vedligeholdelse af produkt- og varedata. 

  • Koordinering af produktinformation med SAP/Masterdata. 

  • Sikring af, at produktdata er korrekte, opdaterede og tilgængelige. 

  • Tværgående samarbejde med blandt andet Marketing, Logistik og øvrige interne interessenter omkring produktinformation og stamdata. 

 

Samplearkiv 

 

Du får desuden ansvar for at vedligeholde og skabe overblik over afdelingens samples. 

 

Det indebærer blandt andet: 

 

  • Koordinering og håndtering af produktsamples.  

  • Sikring af struktur og overblik over relevante samples.  

  • Opfølgning på behov for yderligere samples. 

  • Bidrage til den løbende håndtering og vurdering af samples i samarbejde med relevante kolleger. 

 

SAP og øvrig produktkoordinering 

 

En del af hverdagen består desuden af forskellige administrative og koordinerende opgaver i og omkring SAP.  

 

Du kommer blandt andet til at arbejde med: 

 

  • Koordinering og opfølgning på produkter, vareprøver og produktrelaterede behov.  

  • Vedligeholdelse og kvalitetssikring af produktinformation og relevante data.  

  • Opfølgning på lagerstatus, produktion og leverancer.  

  • Koordinering af produkt- og materialeændringer i samarbejde med relevante interne og eksterne samarbejdspartnere.  

  • Understøttelse af kvalitetsrelaterede opgaver og produktkontrol.  

  • Koordinering af produkter til interne og eksterne aktiviteter, herunder salg, showroom og messer. 

 

Vores nye kollega: 

 

Vi forestiller os, at du trives med en hverdag, hvor der er mange forskellige opgaver at holde styr på, og hvor kvaliteten ofte ligger i detaljen. 

 

  • Arbejder struktureret, systematisk og har sans for detaljer. 

  • Er god til at koordinere og følge op på opgaver på tværs af flere samarbejdspartnere. 

  • Tager ansvar for dine opgaver og følger dem helt til dørs. 

  • Trives med administrative opgaver og med at arbejde i forskellige systemer. 

  • Er nysgerrig og har lyst til at sætte dig ind i produkter, processer og dokumentation. 

  • Er god til at samarbejde og kommunikere med forskellige faggrupper og afdelinger. 

  • Kan kommunikere professionelt på dansk og engelsk. 

  • Har erfaring med SAP, PDM eller lignende systemer. 

 

Vi tilbyder: 

 

  • Et spændende barselsvikariat i en international vækstvirksomhed. 

  • En varieret hverdag med produktkoordinering, systemarbejde og mange kontaktflader. 

  • Mulighed for at få et bredt indblik i processerne omkring vores footwear-sortiment. 

  • En række sociale arrangementer gennem vores aktive personaleforening. 

  • Gratis adgang til vores veludstyrede fitnesscenter på hovedkontoret før og efter arbejde. 

  • Fantastisk frokostordning i vores medarbejderrestaurant, hvor maden tilberedes af professionelle kokke. 

  • Pension og sundhedsforsikring. 

  • Personalerabat på MASCOTs produkter. 

 

Lyder det som noget for dig? Så send os din ansøgning og dit CV – vi ser frem til at høre fra dig! 

 

Velkommen til MASCOT 

 

Hos MASCOT er vi mere end en familieejet, international vækstvirksomhed – vi er en arbejdsplads, hvor ambitioner, passion og samarbejde går hånd i hånd. Vores ambition er enkel: at udvikle, producere, markedsføre og sælge verdens bedste arbejdstøj og sikkerhedsfodtøj. 

 

Når du bliver en del af MASCOT, træder du ind i en virksomhed i konstant udvikling. Samtidig vil du opleve ledere og kolleger, der støtter dig gennem løbende sparring, motivation og dialog – alt sammen med fokus på din faglige og personlige udvikling. 

 

Hos MASCOT prioriterer vi et arbejdsmiljø præget af højt energiniveau, engagement og en fælles ambition om at finde de bedste løsninger. Du bliver en del af en organisation, der bygger på tillid, respekt og en stærk vilje til at lykkes sammen. 

 

Vil du være med til at skabe fremtidens løsninger og blive en del af en virksomhed, hvor kvalitet er i fokus? Så er MASCOT stedet for dig.