Payroll Specialist
Date: 4 Dec 2025
Location: Paarup, DK, 7442
Company: Mascot International
Har du erfaring med lønadministration og lyst til at arbejde i et internationalt miljø, hvor præcision og struktur går hånd i hånd?
Vi søger en engageret Payroll Specialist, der vil sikre korrekt og rettidig løn til kolleger i både Danmark og flere europæiske lande. Du bliver en del af et dedikeret team, hvor samarbejde, kvalitet og ansvarlighed er nøgleordene.
Dine ansvarsområder:
Du får en bred og selvstændig rolle med ansvar for lønudarbejdelse herunder:
- Udarbejdelse og indsendelse af løngrundlag til eksterne lønbureauer i flere af vores europæiske datterselskaber
- Kontrol af lønsedler og sikring af korrekt udbetaling fra bank
- Bogføring og afstemning af lønrelaterede konti samt betaling af skatter og afgifter til lokale myndigheder
- Kommunikation med udenlandske lønbureauer og medarbejdere omkring løn og personaleoplysninger
- I samarbejde med HR, on- og offboarding af medarbejdere
Derudover vil du også have ansvar for de danske funktionærlønninger, herunder:
- Månedsløn i Visma Løn
- Fraværsregistreringer og refusioner
- Bonus, kørsel og øvrige lønrelaterede poster
- Deltagelse i måneds- og årsafslutning samt ad hoc-opgaver
Du bidrager med:
Du er en struktureret og ansvarsbevidst person, der trives med både tal og detaljer. Du motiveres af at levere kvalitet og kan bevare overblikket i en travl hverdag. Vi lægger vægt på, at du:
- Har en relevant regnskabsmæssig uddannelse og erfaring fra en lignende stilling
- Taler og skriver flydende dansk og engelsk
- Arbejder selvstændigt, men trives i et tæt samarbejde med kolleger, HR og eksterne partnere
- Er vant til at arbejde i VismaLøn, SAP og Office 365 (eller har mod på at lære det)
- Har sans for orden, struktur og deadlines
Velkommen til MASCOT
Hos MASCOT er vi mere end en familieejet, international vækstvirksomhed - vi er en arbejdsplads, hvor ambitioner, passion og samarbejde går hånd i hånd. Vil du være med til at skabe fremtidens løsninger og blive en del af en virksomhed, hvor kvalitet er i fokus? Så er MASCOT stedet for dig.
Vi tilbyder:
- Pension og sundhedsforsikring
- Mulighed for fantastisk frokostordning i vores medarbejderrestaurant, hvor maden laves af professionelle kokke – og lækker, gratis morgenmad om fredagen
- En række sociale arrangementer gennem vores aktive personaleforening - og ikke mindst en stor julefest med optrædener fra prominente kunstnere
- Fri adgang til vores veludstyrede fitnesscenter på hovedkontoret før og efter arbejde
- Personalerabat på MASCOT arbejdstøj og sko