Corporate Responsibility Assistant. Tysktalende.

Dato: 3. sep. 2025

Sted: Paarup, DK, 7442

Firma: Mascot International

Corporate Responsibility Assistant. Tysktalende.

 

Arbejdssted: Mascot HQ, Pårup, Silkeborg

Ansættelsesform: Fast, fuldtid

 

Er du engageret i ESG og bæredygtighed? Vi søger en struktureret, detaljeorienteret og samarbejdsorienteret Corporate Responsibility Assistant med  interesse for ESG og bæredygtighed.

 

Som Corporate Responsibility Assistant får du en central rolle i MASCOTs arbejde med bæredygtighed og samfundsansvar. Du bliver en del af et velfungerende team på fem kollegaer og refererer direkte til vores Corporate Responsibility Manager. Afdelingen bygger på værdier som kvalitet og ordentlighed, der har præget MASCOT i årtier og sikrer, at ansvarlighed gennemsyrer både strategi og daglig drift. Et godt eksempel er vores egne produktionsenheder i Asien, som er etableret for at sikre både høj kvalitet og gode arbejdsvilkår i hele værdikæden.

 

Dine primære opgaver bliver at:

 

  • yde support til salgsorganisationen i forhold til ESG-spørgsmål
  • bistå med kortlægning af produktionsled og værdikæde
  • håndtere leverandør- og materialedata i SAP
  • kommunikere med leverandører og sikre kvaliteten af data
  • afholde præsentationer for både kunder og interne salgsteams

 

Det, du kommer med:

 

Der kan være flere veje ind i rollen, men vi forestiller os, at du har en administrativ baggrund – fx som kontorassistent eller måske nyuddannet bachelor – og har interesse for, og gerne viden om, ESG og bæredygtighed. Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med data relateret til miljøpåvirkning eller sociale forhold. Du har interesse for databehandling og forståelse for forretningsgange – gerne med kendskab til tekstil- eller tøjindustrien.

 

Vi forventer, at du har erfaring med:

 

  • Microsoft Office – især Excel, PowerPoint, Outlook og Teams
  • struktureret håndtering og dokumentation af data
  • SAP (en fordel, men ikke et krav)
  • Du skal beherske tysk på højt niveau i skrift og tale, da en stor del af kommunikationen foregår på tysk. Derudover forventes flydende dansk og engelsk.

 

Hvad vi tilbyder:

 

Hos MASCOT finder du mere end bare et job – du bliver en del af en familieejet, international virksomhed med et stort hjerte og høje ambitioner. Vi tilbyder:

  • En dynamisk arbejdsplads baseret på respekt, tillid og fælles succes
  • En samarbejdende og social kultur med arrangementer og aktiviteter året rundt
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Løbende læring og udviklingsmuligheder
  • Et fuldt udstyret fitnesscenter på stedet samt initiativer for trivsel
  • Et lækkert frokostprogram og gratis morgenmad om fredagen i vores personalerestaurant
  • Attraktive personalerabatter på MASCOT arbejdstøj

 

Klar til at gøre en reel forskel?

 

Søg i dag – vi behandler ansøgninger løbende.

Hos MASCOT drives vi af passion, samarbejde og det fælles mål om at udvikle, producere og levere verdens bedste arbejdstøj og sikkerhedsfodtøj.